Fra sidste års DM-inde Mangekamp. (Jesper Breum Eriksen)
Randers klar til nyt dobbelt-DM
09. januar 2019 · Jeppe Weinreich
For andet år i træk danner den nye atletikhal i Randers ramme om DM Mangekamp såvel som DM Masters. Det sker i weekenden 2.-3. februar. Nu foreligger der et foreløbigt tidsskema.
Randers Atletikhal var splinterny, da den i februar 2017 fik sin DM-debut. Det skete med DM Masters. Året efter blev et nyt DM-koncept forsøgt: DM Mangekamp og DM Masters afviklet samtidigt. Det gik fint, og i år gentages dette. Det sker i weekenden 2.-3. februar.
Arrangørerne fra Randers Freja har netop sendt invitation samt foreløbigt tidsskema ud. Se dem nedenfor. Startliste og endeligt tidsskema vil komme i de sidste dage op til mesterskabet.
DM-inde Mangekamp & Masters - Randers d. 2.-3. februar 2019