Loading...

(arkivfoto: DECA Text&Bild)

USA

Benjamin åbner sæsonen stærkt: 21,16 sek.

20. januar 2019 · Jeppe Weinreich

Benjamin Lobo Vedel var bare 0,14s fra sin egen danske rekord på 200 meter, da han lørdag i South Carolina åbnede sin sæson.

Benjamin Lobo Vedel viste lørdag, at han går ind i sit andet år som college-atlet i topform. Ved Clemson Invitational vandt den 21-årige Aalborg-atlet således sit 200-meter-heat i 21,16 sek. - bare 0,14s fra den danske rekord, han satte ved samme stævne i fjor. Det rakte til en samlet 3. plads efter hans to holdkammerater fra Florida Gators, hvoraf teamets stjerne, Grant Holloway, var suveræn med 20,69 sek. Denne løb også holdets hurtigste split (45,62s), da de nogle timer senere satte al modstand til vægs på 4x400 meter med 3:04,74 min. Her blev Benjamin noteret for *46,19sek. på første tur.

*rettelse 20/1: Det fremgår af resultatlisten, at Vedel løb sidste tur i 46,10 sek., men det er ikke korrekt.

"Vi har ikke rigtig taget hensyn til de første stævner, så jeg er meget tilfreds. Vi har trænet rimelig hårdt op til weekenden, og derfor havde jeg ikke skruet forventningerne for højt op," fortæller Benjamin, der allerede næste weekend skal i aktion igen. Det sker ved Razorback Invitational i Arkansas. Ved netop det stævne i fjor satte han med 46,12 sek. sin gældende danske rekord. I Fayetteville vil der være fuldt program til det danske håb, hvilket vil sige 200, 400 og 4x400 meter.

Med lørdagens tid står Vedel nu noteret for de tre hurtigste danske tider på 200 meter indendørs, alle løbet i Clemson.

Benjamin Lobo Vedel 21,02s (Clemson - 21-01-18)
B. Vedel 21,12s (Clemson - 10-02-18)
B. Vedel 21,16s (Clemson - 19-01-19)
Morten Jensen 21,17s (Göteborg 19-02-05)
M. Jensen 21,17s (Malmö 01-02-09)

En anden Aalborg-atlet, Kristian Uldbjerg Hansen, viste på hjemmebanen i Albuquerque, New Mexico ligeledes god form, da han sejrede på en Engelsk Mile i 4:12,95 min.


USA

Clemson Invitational - Clemson, South Carolina 19/1
200 meter M
1. Grant Holloway, Florida Gators 20,69 sek.
3. Benjamin Lobo Vedel, DK-Florida 21,16 sek.
Resultatliste

Dr. Martin Luther King Jr. Inv. - Albuquerque, NM
Engelsk Mile
1. Kristian U. Hansen, DK-New Mexico 4;12,95 min. PR
Resultatliste

Gladstein Inv. - Gladstein, Indiana
3000 meter
5. Josephine Thestrup, DK-Indiana 9:46,92 min.
Resultatliste

Penn 8-Team Select - Staten Island, NY
800 meter
6. Helene H. Gottlieb, DK-Temple 2:10,71 min.
Resultatliste

Bison Team Cup - Fargo, ND
Kuglestød
1. Payton Otterdahl, North Dakota 20.90 meter
5. Kristoffer Thomsen, DK-North Dakota 17.71 meter
(17.71-17.70-X-X-X-X)
Resultatliste

Simmons-Harvey Big-10 - Ann Arbor, Michigan
800 meter
12. Mia Helene Mørck, DK-Nebraska 2:16,30 min.
Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund