Loading...

Fra sidste års finale på Østerbro Stadion, hvor vejret var fremragende. Så heldige er man næppe i år. (M. Hyllested)

Danmarksturneringen 2017

Sparta kan vinde dobbelt for 20. år i træk

07. september 2017 · Jeppe Weinreich

Lørdag i Odense mødes landets seks stærkeste klubber for at dyste om holdtitlen. Dagen efter bliver det i Esbjerg afgjort, hvordan Elitedivisionen kommer til at se ud i 2018.

Traditionen tro sluttes banesæsonen af med finalen i Danmarksturneringen - bedre kendt som DT. Det sker førstkommende lørdag i Odense, hvor to gange seks hold er klar til den årlige dyst. I år er det de samme seks klubber, som er repræsenteret hos både mænd og kvinder.

De seks hold opstillet efter sidste års placering:

Mænd
Sparta
Aarhus 1900
Odense Atletik
Aalborg AM
Hvidovre AM
Københavns IF

Kvinder
Sparta
Aarhus 1900
Københavns IF
Aalborg AM
Odense Atletik
Hvidovre AM*

*Aabenraa IG sluttede som nr. 6 i fjor, hvor Hvidovre ikke nåede finalen

DT-finale Elitedivisionen - Odense d. 9. september 2017
Hjemmeside

Tegning til den 20. dobbeltsejr på stribe
Spartas herrer er - som altid - store favoritter til at vinde titlen, hvilket vil være for 32. år i træk. Skulle klubbens kvinder følge trop, bliver det den 20. dobbeltsejr på stribe. Aarhus 1900's kvinder vandt senest i 1997.

Sara Slott Petersen er sat på til at skulle løbe både 200 og 400 meter, mens bl.a. Abdi Hakin Ulad er med på 5000 meteren for Hvidovre AM. Startlisterne - der har det med at ændre sig helt frem til stævnestart - er tilgængelige HER.


Kvalmatch
Ved sidste års Kvalmatch rykkede Esbjergs herrer efter fem sæsoner i den bedste række ned. Søndag kan de på hjemmebane sikre sig oprykning på ny. Her møder de bl.a. Skive AM, som kæmper for overlevelse, mens Bagsværd AC får svært ved at klare frisag uden Andreas Bube på holdet. Klubbens kvinder kan drage fordel af, at Amager AC har meldt afbud. Dermed rykker mindst ét nyt hold op.

De to bedst placerede er med i Elitedivisionen 2018.


Kvinder
Bagsværd AC
Amager AC (afbud)
---------------
Esbjerg AM
Skive AM
Ballerup AK
Frederiksberg IF

Mænd
Bagsværd AC
Skive AM
---------------
Esbjerg AM
AGF
Ballerup AK
Frederiksberg IF

Kvalmatch - Esbjerg d. 10. september 2017
Startlister m.m.

© Copyright Dansk Atletik Forbund