Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 08-29 Nyt og lækkert MotionDANMARK.dk
Nyt og lækkert MotionDANMARK.dk
29. august 2014 · Henriette Leth Nielsen
Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARK er super stolte over at præsentere et nyt site for alle løbere i Danmark. MotionDANMARK.dk er netop blevet relanceret med nyt indhold og nyt design. Målgruppen er alle løbere i Danmark, foreninger der tilbyder løb, arrangører af motionsløb samt dem der går og gangforeninger.
MotionDANMARK.dk er Dansk Atletik Forbunds kobling mellem de uorganiserede løbere og gængere og forbundets foreninger, og på MotionDANMARK.dkkan man som løber finde en masse viden om løb, få gode råd og hente inspiration til sin løbetræning, se de danske ranglister for løb, finde nærmeste løbeklub og næste motionsløb i den populære MotionDANMARKKalender.
”Det, der er unikt ved løbskalenderen på vores side, er, at vi stiller krav til de løb, der optages i kalenderen og sender observatør ud på selve løbsdagen til at følge op. Vi er dermed løbernes garanti for kvalitet. En anden garanti for kvalitet er vores vidensbank, idet nogle af landets allerdygtigste eksperter indenfor løb er tilknyttet vores spritnye site”, fortæller MotionDANMARKs konsulent Maria Severin.
Dansk Atletik Forbund hjælper forbundets foreninger med at tilbyde den bedste og sjoveste løbetræning. Se de forskellige tilbud, der er til udvikling af foreningernes træningstilbud under ’For foreninger’ på den nye side. Dansk Atletik Forbunds ambition er endvidere, at foreningerne skal være de bedste til at arrangere motionsløb og være den primære arrangør på løbsmarkedet. Under ’For arrangører’ kan man se de mange fordele og tilbud, som vi giver de foreninger, der afholder motionsløb, og kan være med til at gøre det pågældende løb endnu bedre.
På hjemmesiden kan man også tilmelde sig MotionDANMARKs nyhedsbrev og hver uge få nyheder om løb direkte i sin indbakke.