Loading...

Nyheder 2014

Anna og Alberte belønnet for flot EM-indsats

15. december 2014 · Jeppe Weinreich

De to juniorpiger skal i næste måned løbe på et udvalgt Europa-hold ved et stort crossløb i Edinburgh.

Den flotte danske indsats i pigernes juniorløb ved EM Cross er ikke gået ubemærket hen i European Athletics. Både Anna Emilie Møller og Alberte Kjær Pedersen er nemlig blevet udtaget til Europas hold, som den 10. januar dyster ved Bupa Great Edinburgh International XC. Dermed udgør dansk atletik en tredjedel af juniorholdet. I fjor var der også dansk deltagelse ved Maria Larsen, mens Abdi Hakin Ulad og Mikkel Dahl-Jessen havde æren i 2012. 

Bupa Great Edinburgh betragtes som et af de vigtigste crossløbet overhovedet. I holdkonkurrencen kæmper Europa mod USA og Storbritannien, hvor de fire klasser (senior & junior M/K) lægges sammen. At felterne er særdeles godt besat, så man i fjor, hvor den sejrsvante verdensrekordholder Kenenisa Bekele blot blev nr. 5.  

Læs mere på European Athletics

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund